Et dejligt påskeløb hos Midtfyn Cannonball.
Det var perfekt løbevejr med 5-10 grader, overskyet og ingen vind. Der kom lidt støvregn lige til slut, men det gør absolut ikke noget, da jeg brugte løbet som en forberedelse til Copenhagen Marathon om en god måneds tid. Så jeg havde indlagt 3 intervaller på 7 km med pace 4:10 - 4:15 for at mærke hvordan sub 3h marathon pace føles over lidt længere distancer. Det føltes godt, omend der ikke er nogen tvivl om at en sub 3h tid ikke kommer af sig selv. Så jeg er forsigtig optimist, specielt hvis vejret bliver ligesom i dag.

Comments