En søndag formiddag med marathon-magi i Vejle

Som jeg sad i bilen på vej til Vejle søndag morgen, efter at have forladt min varme seng klokken syv, følte jeg mig opstemt ved tanken om det forestående marathon; Dr. Nielsen’s marathon fra DGI Huset i Vejle. For andre kunne det virke skørt at stå tidligt op på en fridag, men for løbere giver det mening.

Efter at have forladt en sovende familie og med god tid fra Odense til Vejle, var der god tid til at reflektere over, hvad der driver mig til at bruge min weekend på at løbe 42,2 kilometer. Men hånden på hjertet, så var formiddagen nok ikke blevet brugt på noget specielt produktivt, så hvad er bedre end at bruge den på løb. Og med nummer 23 på listen over gennemførte maratonløb føler jeg, at jeg har fundet min rytme.

I sommers løb jeg igennem Vejle Ådal, på en utrolig smuk rute, hvor vi sluttede af med en del af Dr. Nielsen-ruten. Så jeg vidste at løbet ville blive flot, og fra deltagerlisten havde jeg spottet et par kendte navne, som bl.a. Steen Christesen, som altid har god energi, og der var sikkert andre som jeg havde overset.

Løb er for mig en kombination af motion, socialt samvær og personlig tilfredshed. De samtaler jeg har, landskaberne jeg ser og de historier jeg er del af, gør hver løb til en unik oplevelse. Med hver marathon møder jeg fantastiske mennesker og skaber mindeværdige øjeblikke som kun bliver bedre med tiden.

Så det er med en fedt fornemmelse at jeg sidder der i bilen på vej mod Vejle, med kaffekoppen ved min side, klar til at opleve endnu et løb. Alt er pakket, tøjet og sko er klar, kaffen er varm og musikken spiller - det er perfekt. Mens de fleste andre tager det roligt denne søndag og måske ser Frederik blive kronet, har jeg fået det hele for mig selv: turen, oplevelsen, og snart en god podcast.

Det er svært at forklare det til dem der ikke løber, måske skal det opleves for at forståes. Men jeg forsikrer dig, kære læser, det er magisk, og jeg ville ikke bytte det for noget. Og det er netop derfor jeg gør det.

Vejret

Det danske vejr kan være en uforudsigelig det ved alle løbere! For nylig oplevede vi en intens vinter, der efterlod landet dækket af sne og is, hvilket medførte en næsten landsdækkende nedlukning. For Dr. Nielsen’s løb var ikke immun over for dette vejrskifte. Kun få uger forinden lå stierne skjult under vandmasserne fra december og januars regnskyl. Efterfølgende blev de samme stier fanget af sne og is, hvilket gjorde dem utilgængelige for løbere.

Vores udholdenhed og passion for løb kan ikke så let slås ud. De seneste nyheder direkte fra ruten havde givet håb. Takket være dedikerede sjæle, som trodsede kulden for at sprede grus, var stierne blevet klar.

I dag bliver det så en spændende dag på Dr. Nielsen’s rute. Selvom stien skulle være klar, forventer jeg ikke rekordtider eller personlige bedrifter. Det kræver forsigtighed at løbe under sådanne forhold - vi må passe på ben, ankler, og alt andet. Men hastighed er ikke det eneste, der tæller; det vigtige er oplevelsen, naturen og fællesskabet med andre løbere.

Jeg ser med spænding frem til at udforske ruten og dele min oplevelse her på bloggen. Så følg med når jeg rapporterer tilbage fra Dr. Nielsen’s udfordrende terræn!