Det var en kold dag med det mest af fyn klædt i hvidt.

Temperaturen lå lige under frysepunktet, da jeg startede bilen for at køre mod Veflinge, og den steg kun til lige over frysepunktet i løbet af de ca. 4 timer vi løb.

Turen fra Højby til Veflinge gik relativt langsomt. Der blev kun kørt i det inderste spor på motorvejen i en lang kortege, og med max 90 km/t.

Tilgengæld startede vi først kl. 9, så det var ikke en travl og tidlig morgen, som det ellers godt kan blive i en weekend, hvor løbet starter kl. 8.

Vi var omkring 35-40 til start fordelt med de fleste på halvmarathon og omkring 10 på fuld marathon. De sidste ankom lidt efter start kl. 9 pga vejret, så de måtte klare sig uden race briefing eller andet og bare hoppe ud af bilen og begynde.

Ruten var rigtig flot med et landskab klædt i hvidt. Det var glat flere steder på ruten og en del af vejene var ikke ryddet, men det var en del af charmen. Oppe af formiddagen lå temperaturen lige over frysepunktet og det hjalp lidt med at tå vejene op og gøre dem nemmere at løbe på.

Jeg fulgtes med Steen Christensen det meste af vejen, men han gav den lidt mere gas på sidste runde, så den tog jeg sammen med Flemming Schmidt. Det var som altid super hyggeligt at løbe og snakke om alt muligt. Lige fra hvordan det gik med ungernes kørekort til hvordan det var at komme ind i cannonball-miljøet. Jeg elsker de snakke man kan have på sådan en løbetur. Man kan lære utroligt meget om hinanden på 4 timer.

Forplejningen var fremragende og vi kunne sidde indendørs i en lade med rimelig god varme på. Det var absolut i topklasse!

Alt i alt et godt løb i flotte omgivelser!

Updated:

Comments